Kabler og ledninger
Alle el-ledninger, installationsledninger, signalkabler og lignende skal sorteres fra og afleveres på genbrugsstationen.
Ledninger og kabler sælges til en produkthandler, som sorterer og forbehandler kablerne. På Danske eller udenlandske miljøgodkendte behandlingsanlæg neddeles kablerne sådan plastisoleringen og metallerne kan separeres. Metallerne, typisk kobber, sendes til miljøgodkendte smelteværker, så de kan indgå i produktion af nye produkter og plastisoleringen som typisk er PVC afsættes til genbrug i nye PVC-produkter eller deponeres.
