Ren jord
På genbrugsstationen kan borgere aflevere mindre mængder jord stammende fra private haver. I forbindelse med afgravning til fx terrasser, bede og lign kan der opstå et overskud af muldjord, sand, grus og ler.
Den "rene" jord afleveres til et miljøgodkendt jordrensningsanlæg, hvor fremmedlegemer sorteres ud af jorden og efterfølgende analyseres for indhold af fx oliestoffer, bly, kobber og andre sundhedsskadelige tungmetaller.
Hvis jorden er ren kan den fx benyttes til anlæggelse af støjvolde langs motorveje. Hvis jorden er forurenet, kan det være nødvendigt at deponere jorden.
