Bly

Et giftigt tungmetal

Bly er et blødt og giftigt metal med en blå-hvid farve (frisk overskåeret) og smelter ved 328°C. Med tiden bliver farven mat grå, da metallet reagerer med luften. Den kemiske formel for bly er Pb.

Bly i form af metal forekommer meget sjældent i naturen. Man finder normalt bly i zink-, sølv- og kobber- malm, hvilket man så udvinder. Blymineralet blyglans (PbS) som indeholder 86,6% bly findes og udvindes bl.a. i Wales, England. De største producenter af bly er landene Australien, Kina, USA og Peru.

Blymalm

Hvad bruges det til?

Bly har været brugt af mennesket i tusinder af år fordi det er udbredt, nemt at udvinde og nemt at bearbejde. Man har fundet perler af metallisk bly fra den tidlige bronzealder 6.400 fvt.

Mere end halvdelen af verdensproduktionen af bly kører rundt på landevejene; størstedelen findes nemlig i bilernes akkumulatorer. Udover dette bruger man også bly til fremstilling af glaserede tagsten, krystalglas, specielle lyskilder og flere tekniske anvendelser.

Bly er tidligere blevet brugt tagdækning, som tilsætning i benzin, vandrør, elektronik og meget andet.

I Danmark og EU må man ikke importerer og sælge produkter, der indeholder bly. Der er produkter, hvor det stadig er tilladt at tilsætte bly. Akkumulatorer indeholdende bly skal mærkes med henblik på særskilt indsamling og behandling.

Meget af det affald, som bortskaffes i dag indeholder bly og derfor er det vigtigt at affaldet sorteres korrekt. Affald der måske indeholder bly er:
Mobiltelefoner og andet elektronikaffald
Keramik og sanitet
PVC
Billige smykker
Fiskegrej

Er det farligt?

Bly er et giftigt tungmetal, som ophobes i kroppen. Når blyholdige produkter ender som affald, spredes blyet i miljøet, hvis affaldet ikke håndteres korrekt. Vi får bly ind i kroppen ved at indtage jord, fødevarer og drikkevand eller ved at indånde støv.

Blyoptag i kroppen kan blandt andet få betydning for børns indlæringsevne, adfærd og intelligens.