Du er her

Gi' det videre

VI SÆTTER TURBO PÅ GENBRUG!

Vær med til at gøre op med køb-og-smid-væk-kulturen. Giv det, du ikke længere selv kan bruge, til genbrug – så glæder du andre og skåner miljøet.

På Reno Djurs’ genbrugsstationer er det let for dig at bidrage til en mere bæredygtig verden. For hvorfor smide væk, når man kan genbruge? Det er let at give tingene længere liv – og vi står klar til at hjælpe dig.

Sund fornuft og god karma
Direkte genbrug er sund fornuft og en ganske rar følelse, når man mærker efter. Det, du ikke har brug for, kan nemlig have stor værdi for andre. Miljøet er også bedst tjent med genbrug. Kort sagt – lutter fordele og ingen ulemper.

Valget er dit
Giv genbrug en tanke. Vi håber, at du vil være med, så vi sammen kan gøre en afgørende forskel.




Affaldspyramiden

Vi er meget ambitiøse og vi har sat det hele på spidsen!

For det, der er i spidsen af affaldspyramiden, er det affald, som vi er nødt til at grave ned og efterlade til kommende generationer. Det skal naturligvis i bunden. Derfor har vi vendt pyramiden på hovedet, så vi i stedet har en tragt. Jo mere vi forebygger og genbruger i toppen, jo mindre løber ned i bunden til afbrænding og deponi.

Det er vejen til et bedre miljø
... og vi synes, det giver bedre mening.



DET SKJULTE RESSOURCEFORBRUG

Når ting bliver brugt igen, spares mange ressourcer på at fremstille nyt. Det skjulte ressourceforbrug er summen af alle de ressourcer, der er gået til at fremstille produktet. En lænestol har f.eks. et skjult ressourceforbrug på 421kg.